Baby billeder fortryder man aldrig...
Ved denne fotografering, vil vi gerne se nogle skønne lårbasser og bare tæer, pakket flot ind i rolige farver og stil, så man rigtig ser børnene og deres mange skønne udtryk.
Man kan gratis låne tøj hos mig, da jeg har meget forskelligt, der passer til stilen i billederne. Tøjet er enormt vigtigt, men skal ikke se vigtigt ud. Dette er blot et tilbud, og I må selvfølgelig få dem fotograferet i lige præcis det I ønsker;0) Jeg har rekvisitter der passer til alle aldre, så de får den støtte, ud fra hvad de kan.
Priser...
Fra 0-2 mdr. koster fotograferingen 1000,- (optil 75 minutters fotografering).
Ved et barn koster fotograferingen 800,- (optil 40 minutters fotografering).
Søskende/familie fotografering 1000,- (optil 40 minutters fotografering).
Baby´s udvikling koster 600,- pr gang (optil 30 minutters fotografering), og der skal fotograferes 4 gange det første år. F.eks. 3, 6, 9 og 12 måneder. (Nyfødt kan ikke tælle med pga større tidsforbrug.)
Derefter får I et login til billederne, og først når I ser hvad der er kommet ud af fotograferingen, skal I beslutte hvad I ønsker at købe. Der kan købes billeder fra 125,- (se alle priser og størrelser under fanen "fremkaldelse"). Digitale filer koster 250,- pr stk.
Men meget populært er de digitale pakker, med redigerede filer, i høj printbar opløsning:
8 filer 1600,-
13 filer 2000,-
20 filer 2400,-
+75.- pr. ekstra fil.
Weekendtillæg +400,- ved fotografering lør, søn og helligdage.
"Hvornår skal vi få vores barn fotograferet??"
Åhh det er så svært at svare på, for alle aldre er så fine.
Hvis I ønsker nyfødt billeder, så gerne så ny som muligt (5-15 dage), men det er altså vigtigt, at I er landet i rollen som forældre, og spisning mm fungere nogenlunde. For hvis vi stresser med babyen, så får vi ikke de billeder vi ønsker. Så hellere vente lidt længere med at komme, så det kan blive en hyggelig oplevelse for alle.
HVIS jeg skal vælge en favorit alder til små børn, så må det blive 6-10 måneder. Der er de dejlig nemme til smil og de kan ikke selv stikke af endnu.
Og ellers er "Baby´s udvikling" en fantastisk mulighed for at følge barnets skønne udvikling gennem det første år. Her laver vi en lille serie 4 gange, og viser f.eks. om barnet nu kan sidde selv.